Areal: 39.394 km²
Skovareal: 72,5 %
Højdemeter: 240 – 7.541 m.o.h.
Indbyggere: 734.340
Sprog: Officielt sprog ”Dzongkha”, Engelsk er vidt udbredt.
Religion: Varayana grenen af Mahayana Buddhisme (også kendt som Tantrisk Buddhisme).
Historie
Arkæologiske fund peger på, at Bhutan var beboet så tidligt som 2.000 f.Kr. Buddhismen blev højst sandsynligt introduceret i det 2. århundrede, selvom det i følge traditionen bliver tilskrevet Guru Rinpoches første besøg i det 8. århundrede. Guru Rinpoche er en af de vigtigste figurer i Bhutans historie og anses for at være den anden Buddha.
Før det 16.århundrede regerede adskillige klaner og fornemme familier i Bhutans mange dale. Ud over de indbyrdes stridigheder lå de også i strid med Tibet. Dette ændredes i 1616 med Ngawang Namgyals ankomst til Bhutan – en tibetansk munk af Drukpa Kagyu skolen af Buddhismen. Han underviste over hele regionen og fik snart etableret sig selv som den religiøse leder af Bhutan med titel af Shabdrung. Han afværgede angreb fra revaliserende lamaer og Tibetanske styrker og samlede de sydlige dale til et land kaldet Druk Yul (Tordendragens land). Mens det politiske system han etablerede bestod indtil begyndelsen af det 20.århundrede, blev meldingen om hans død i 1705 fulgt af 200 års interne konflikter og politisk kamp.
Den ustabile situation varede helt frem til 1907, hvor Ugyen Wangchuck, ved en afstemning blandt Bhutans overhoveder og ledende Lamaer, enstemmigt blev valgt som regent af Bhutan; en position der skulle gå i arv. På denne baggrund blev den første regent kronet, og Wangchuck dynastiet begyndte. Over de næste fire årtier bragte Kong Ugyen Wangchuck og hans efterfølger Kong Jigme Wangchuck hele landet ind under monarkiets direkte kontrol. Efter uafhængigheden i 1947 anerkendte Indien Bhutan som et selvstændigt land.
Den fjerde konge, Jigme Singye Wangchuck, fortsatte fremgangsmåden med kontrolleret udvikling med særlig fokus på beskyttelse af miljøet og Bhutans helt unikke kultur. Blandt kongens idealer var økonomisk selvstændighed, og det der nu er blevet kendt vidt omkring som ”Brutto National Lykke”. Hans kroning d. 2.juni 1974 blev den første, som de internationale medier fik tilladelse til at overvære. De kom ind i Bhutan og markerede dermed Bhutans debut på verdensscenen. Den første gruppe af betalende turister ankom senere samme år. Ved en større politisk reform i juni 1998, opløste kongen Ministerrådet og annoncerede, at ministrene, som tidligere blev udpeget af kongen selv, fremover skulle stille op til åbent valg, samt posten som formand for det valgte kabinet skulle gå på omgang. TV og internet blev introduceret i Bhutan i 1999. Bhutaneserne skulle i 2008 stemme om deres første forfatning (www.constitution.bt), og landet ville blive et demokratisk kongerige med et to-parti system. Den femte konge, Jigme Khesar Namgyel Wangchuk, overtog tronen i december 2006, efter at hans far annoncerede sin abdikation. Den formelle kroning faldt sted i 2008.
Befolkning, kultur og religion
Befolkningen i Bhutan kan opdeles i tre etniske hovedgrupper: Sharchops – der lever i den østlige del af landet og som anses for at være de oprindelige beboere. Ngalongs – der mest lever i det vestlige Bhutan og som er efterkommere af tibetanske immigranter, der kom til Bhutan fra det 9. århundrede. Lhotshampa – der er af nepalesisk oprindelse og har bosat sig i den sydlige del af Bhutan sidst i det 19 århundrede.
Bhutan er et af de mindst tætbefolkede lande i verden med 79 % af befolkningen boende i landlige områder.
Bhutan er det eneste land, der har bevaret Mahayana Buddhismen i dens Tantrisk Vajrayana form som den officielle religion. De mest betydningsfulde udøvende skoler er den statsstøttede Drukpa Kagyupa og Nyingmapa. Mens buddhisme er hovedreligionen i det nordlige og østlige Bhutan, er bhutaneserne fra den sydlige del hovedsaglig hinduer.
Bhutanesisk kunst har været under stærk tibetansk indflydelse, men den har også udviklet sig selvstændigt. Bhutanesisk kunst har tre hovedkarakteristika; den er anonym, religiøs og har ingen selvstændig æstetisk funktion. De indviklede vægmalerier og thanka’er (vægtæpper), de fleste historiske skrifter og fine skulpturelle billeder har alle et religiøst tema.
Selvom både buddhismen og monarkiet er afgørende elementer, er det den udbredte bevarelse af traditioner, der nok er det mest slående aspekt ved Bhutans kultur. Dette kommer typisk til udtryk i klædedragt og arkitektur. Alle bhutanesere bærer stadig den traditionelle klædedragt – Gho for mænd og Kira for kvinder. Generelt er klædedragterne fremstillet af farverige materialer varierende fra simple, ternede og stribede bomuldsstoffer til de mest indviklede design vævet i silke.
Det arkitektoniske landskab i Bhutan består af chortens, stenmure, templer, klostre, borge, ejendomme og huse. Bundet sammen af et antal typiske arkitektoniske koncepter og bygningstyper, med rod i Tibetansk Buddhisme, er der en stærk forbindelse mellem statslig, religiøs og verdslig form. Det som gør det arkitektoniske landskab ganske særligt er graden af ensartethed, hvormed alle bygninger er i overensstemmelse med de traditionelle designs. På denne måde går de gamle klostre og fæstninger op i en højere enhed med mere moderne boliger og der skabes et harmonisk billede.
Geografi
Bhutan er et land der er ca. 300 km langt og 150 km bredt med et totalt areal på 38.394 kvadratkilometer. Det ligger på de sydlige skråninger af Himalayabjergene mellem parallellerne 26 30′ nordlig bredde og 88 45′ og 92 25′ østlig længde. Det er afgrænset af Tibet i nord, de indiske Sikkim og Darjeeling distrikter, af Vest Bengalen mod vest, mod syd af Assam og Vest Bengalen og mod øst af den indiske delstat Arunachal Pradesh.
Flora og fauna
Bhutan har en rig og afvekslende biologisk diversitet. Meget få lande i verden kan matche Bhutans biologiske diversitet, og færre har taget lige så stærke skridt til at bevare den. Bhutan har f.eks sin egen ”Biodiversity Action Plan”, og det står skrevet i landets første grundlov at ”mindst 60% af landet til alle tider skal være dækket af skov”. Landet ligger blandt de 10 %, der har den største artsvariation (artsmangfoldighed pr. arealenhed) i verden, og landet har de største landområder lagt ud som beskyttede arealer.
Omkring 26,2 % af Bhutans areal er udlagt som National Parker. Yderligere 9 % er erklæret ”Biologiske korridorer”, som forbinder beskyttede områder, og der er også en række såkaldte ”bevaringsområder”. Det er intentionen, at disse bevaringsområder skal beskytte vigtige landområder uden for det formelle beskyttelsessystem. Resultatet er, at mere end 35 % af landets areal er under en eller anden form for beskyttelse. Dette system er – globalt set – en unik måde at bevare biodiversitet på lokalt.
Hvad angår mangfoldigheden på artsniveau har optællinger vist, at der er mere end 5.500 arter af planter, mere end 770 arter af dyr (heraf 165 arter af pattedyr), og mange af disse arter begrænser sig til Bhutan.
Økonomi
Landbrug er stadig hovedkilden til indtjening for de 80 % af befolkningen, som bor i de landlige områder i Bhutan. Landbrugssektoren omfatter dyrehold og jordbrug som bidrager med 32,7 % af BNP. Omkring 62 % af kvinderne er involveret i landbruget og deres bidrag er væsentligt. I stigende grad er produktion og eksport af elektricitet, baseret på vandkraft, også blevet en væsentlig indtægtskilde. Derudover bidrager turismen og de deraf afledte aktiviteter også væsentligt til statens og befolkningens indtægter.